Den lækre og lyse salon med granit facade er beliggende i den smukke gamle gade med en midte af grønt og blomster, skiftende efter årstiden. Den nyanlagte legeplads ligger nu lidt længere ned mod Bredgade og giver en dejlig glad stemning, når man kigger ud af det store vinduesparti. Som kunde kan man virkelig følge med i gade billedet, der sprudler af liv- og ved middags tid kan man endda få et glimt af livgarderne, hvis man nu skulle være en smule royal..

Fremtiden for Sankt Annæ Plads lyder ganske spændende, klik her for at følge med:  http://www.kvaesthusprojektet.dk/kvaesthusprojektet/sankt-annae-plads

Pernille Ørum, Indehaver og selvstændig frisør hos Nolia

Pernille blev udlært i en af Københavns førende saloner i indre by. Herefter selvstændig frisør i 7 år i en værende salon i indre by, hvor hun samtidig var freelance tekniker for Cutrin (nu IDHair) med bl.a. Balmain extensions som speciale. Men efter 2x barsel var tiden kommet til at fuldende drømmen; at starte sin helt egen salon op. Hun fandt lokalet på Sankt Annæ Plads 16. Den smukke gade, der nok er en af Kbh´s dejligste af slagsen, rummede da en ældre herre salon, der havde eksisteret i tæt på 75 år. Men i efteråret 2012 blev salonen fuldstændig renoveret og stod i starten af januar 2013 klar med lækre lyse lokaler blandet med materialer, holdt i metal og rå træsorter, for det helt rigtige bløde og alligevel rå look. Pernille elsker sit arbejde og er vild med at møde nye mennesker, alle med hver deres historie og hver deres frisure. Hun går op i finesser og vil hellere bruge 10 minutter ekstra fremfor 10 minutter for lidt.. Pernille er evigt glad og smilende og sætter en ære i at hendes kunder føler sig godt tilpas og samtidig går fra salonen med lækkert hår.. Pernille har en svaghed for langt hår-og producerer derudover nok en stor del af Kbh´s blondiner   ;)

Gry Mejer , selvstændig frisør hos Nolia

Gry er udlært på Købmagergade i København i 2003. Herefter tog hun til Odense i nogle år, hvor hun fandt passionen for økologi og grønne produkter. Herefter gik turen tilbage til Sjælland, nærmere betegnet Rungsted, hvor Gry var selvstændig i 1 år. Hun savnede dog bylivet i København og derfor er hun nu hos Nolia :D 

Gry lægger stor vægt på at kunne rådgive sine kunder i produkter, samt de specifikke ingredienser, især hvis der er tale om allergikere eller andre med særlige behov. Gry er meget perfektionistisk omkring sit arbejde og bruger også gerne mere tid, hvis det er dét der gør lige det ekstra... Hun elsker at udfordre sig selv med videreuddannelse og kurser, bl.a. hos Vidal Sasson og Mackinder, og ajourfører sig dermed altid med frisørfaget.

 
_DSC1099.JPG