NOLIA

Den fine smukke og lyse salon, med sin elegante granitfacade, ligger i det charmerende og historiske område omkring Sankt Annæ Plads i hjertet af København. Her finder du en oase, hvor grønne områder og blomstrende beplantning skifter med årstiderne – en idyllisk, næsten pariser-inspireret atmosfære.
For enden af vejen ligger Ofelia Plads, en smuk havnefront med rolig vandudsigt og smukt anlagte trapper, der inviterer til en stille stund ved vandet. Dette sted giver en perfekt ramme for en afslappende spadseretur før eller efter dit salonbesøg.

Pernille Frisør og indehaver af salon Nolia.

Som kunde hos Nolia får du ikke kun en eksklusiv frisøroplevelse, men også mulighed for at nyde den livlige stemning i gadebilledet. Her er der altid noget at se på, og ved middagstid kan du endda få et glimt af livgarderne, hvis du skulle være heldig – en ekstra dosis royal charme midt i byen.

Hos Nolia handler det om hygge og afslapning i en indbydende lounge-atmosfære, hvor du kan nyde en rolig stund eller lade dig smitte af godt humør og skøn positiv stemning. Jeg skaber smukt, naturligt hår med præcision og kærlighed til detaljen. Mit mål er at fremhæve din unikke stil og give dig en oplevelse, der både føles professionel og uformelt afslappende – en perfekt balance mellem ekspertise og ægte dansk hygge.

Jeg brænder for mit arbejde som frisør og har en særlig passion for hårfarve. Jeg elsker at skabe naturlige og elegante farveeffekter, såsom balayage, babylights og bronde, hairpainting, glossing, sombre og interlock– kært barn har mange navne. Jeg lægger stor vægt på detaljer og sætter en ære i at arbejde med omhu og opmærksomhed på selv de mindste detaljer. For mig er kvaliteten altid vigtigere end hastværk, og jeg ved, at et ekstra minut kan gøre en kæmpe forskel for det endelige resultat.

Jeg glæder mig til at se jer i salonen.
Pernille Ørum
🖤